Huske-, indkøbs-, eller dosmersedler. Jeg finder dem i landskabet omkring byens supermarkeder. De ligger der, tabt eller smidt efter brug. Blæst rundt for vinden, krøllet under græs eller op af p-pladsens fjerneste hegn.
Da jeg først begyndte at lægge mærke til dem, blev de nemmere at spotte ud af øjenkrogen. Fotografierne er fra det konkrete fundne sted i den givne belysning. De åbner en antropologisk verden til almindelige danskers vaner, ordene på ’lappen’ giver mentale billeder, fx ’Wc rens’, alle tænker nok på deres eget foretrukne mærke.
Tænk at nedfælde mælk, brød, smør og andre almindelige dagligvarer på en seddel for derefter at gå i supermarkedet, som om man ikke husker det almindelige.
Men det giver god mening ikke at komme hjem med alle mulige spontane køb, der råber ’tag mig’. Indkøbssedler er en klar måde at styre igennem butikkens uendelige varesortiment. Om det er et behov for at spare penge eller tabe sig, så giver sedlen én skyklapper på.
Fundne indkøbssedler inviterer indenfor i folks hjem, - flormelis, kakao, bagepulver, sukker og bearnaise. Det er et køkken der dufter af kage og hygge, måske kommer der gæster på besøg?
Det er godt at have den seddel i hånden, når man køber ind, for hvis man glemmer noget, skal man jo gå igen.
Jeg tror, at indkøbssedler er noget, alle mennesker har brugt til alle tider. De repræsenterer et behov. Og de er grunden til, at man stadigvæk en gang imellem bruger pen og papir.